Hvordan er proceduren ved opstart
Hvis dit barn ikke trives, og du ønsker at jeg skal hjælpe, kontakter du mig på telefon eller skriver en mail.
Du fortæller da kort om dit barns udfordringer, og vurderer jeg, at jeg kan hjælpe, starter vi op.
Du sender en uddybende mail om udfordringerne. Måske fortæller du også lidt ekstra om jeres dagligdag, familieforhold mm. alt efter hvor meget du selv ønsker. Jeg stiller dig nogle få spørgsmål, som jeg skal bruge til forberedelse.
Måske har du brug for et egentlig formøde.
Ved første session hilser vi på, taler lidt om løst og fast, drikker evt. en kop kaffe/saft. Måske har jeg mest fokus på jeres barn. Ca. 15 minutter plejer at være nok til at dit barn er klar til at gå igang.
Vi er da alene, da der skal være helt ro i lokalet.
Efter sessionen siger vi ret hurtigt farvel, men jeg vil så høre til jer efter 2-3 dage, hvor vi også aftaler nærmere.
I et forløb har du måske brug for en kort midvejssamtale, ca. 15 min.
(Det tager vi ikke så nøje)
Efter et afsluttet forløb bliver jeg MEGET glad for at høre fra dig, høre hvordan I har det ❤